Hypnose har tidligere været forbundet med myter og overtro, men er idag en seriøs behandlingsform, som både kan bruges ved ønske om forandring, personlig udvikling og behandling af fysiske og psykiske lidelser.

Forskning har påvist, at hypnose virker, men ikke hvorfor. Ved en scanning af hjernen under hypnose konstateres minimal aktivitet i frontallapperne, som kontrollerer hjernens overordnede styresystem, hvorfra menneskets forståelse for sammenhæng, evne til kompleks problemløsning, planlægning, kontrol af adfærd, dømmekraft, fleksibilitet og alle handlinger som ikke er rutine styres. Desuden ses øget aktivitet i det limbiske system hvor information om indlært adfærd, tidligere erfaringer og følelser er gemt. Disse ændringer i hjerneaktiviteten indikerer, at mennesker, under hypnose, flytter fokus fra det bevidste til det ubevidste sind.

Det bevidste sind tænker logisk og analytisk, og fungerer ved kritisk at vurdere og analysere al information. Men det bevidste sind er afhængig af arbejdshukommelsen,  som for de fleste menneskers vedkommende  kun kan bearbejde 7 informationer på samme tid. Det ubevidste sind derimod, som har lagret hver et oplevet sekund, i form af billeder, lyde, dufte, følelser og kropsfornemmelser, er i stand til at bearbejde flere millioner informationer på samme tid. Og det ubevidste sind er ukritisk. Derfor tager det imod hypnotisørens forslag, hvorved uhensigtsmæssige tankemønstre, traumer og blokeringer kan bearbejdes.